2026 Guide til Bornholm Rundt: En legendarisk  3-7 dages vandretur og vandrerute langs kysten rundt om Bornholm

Guide om at vandre rundt om Bornholm

Tekst og illustrationer: Frits Ahlefeldt, BornholmRundt.dk

Bornholm rundt er en ca. 120km. lang, meget, meget smuk og varieret vandretur langs med Bornholms kyster. En tur der kan klares på 4-6 dage, men kan også sagtens gøres som en 8-10 dages vandring. På en tur hvor alle faciliteter, spise og overnatningssteder findes i alle prisklasser, hele Bornholm Rundt.

Bornholms kyststier, som ruten mere officielt kaldes, følger Bornholm rundt langs kysten igennem en helt enestående række af landskaber, der med dramatiske skift ændres fra rullestensstrande, fine sandstrande, skove, hvor træerne dramatisk er væltet ud i Østersøen, langs små grusstier, igennem de over en milliard år gamle smuldrende granitklipper, langs de snoede redningsveje, op, ned og igennem snævre sprækkedale, over klipper, forbi et utal af kulturhistoriske minder, små fiskebyer, restauranter, cafeer, røgerier og endeligt op yderst langs den over 100 meter høje granitkant, på Bornholms Vestside, med udsigter over land og hav, lyngheder og fyrtårne og ikke mindst Hammershus, Nordens største borgruin.

Tegninger, tekst og website af Frits Ahlefeldt

Praktisk info – Bornholm-rundt til fods:

PDF: Download  og print kort til vandreturen rundt om Bornholm fra Bornholms Turistkontor: Se deres guide til BornholmRundt her


Officiel guide og kortbog: “Kyststier på Bornholm” 75,- DK.kr.


Der findes kun en officiel vandreguide til kyststierne hele vejen rundt om Bornholm på papirform, den er på 60 sider og koster rundt 75,- Dk.kr. plus evt. forsendelse,

Udgivet af Bornholms Regionskommune: “Kyststier på Bornholm” .

Køb den officielle guidebog til Kyststier på Bornholm hos boghandlere og Bornholms turistkontorer, eller online hos DestinationBornholm her (Bornholms turistkontor )


Digital App – til Android og Iphone

Der er ingen officiel app til Bornholm Rundt, men på de store internationale apps: Outdooractive og Alltrails er Bornholm rundt lagt ind.

Læs mere her på BornholmRundt.dk/app/


Bagagetransport rundt om Bornholm

Bagagetransport og organiserede vandreture Rundt om Bornholm:
Læs mere her


Links til mere info om Bornholms kyststier:

Solid guidebog til til Bornholmske steder
Finn Hansen (Super erfaren Bornholmsk naturguide) giver en meget grundig gennemgang af en lang række natur steder på Bornholm. Bogen er udgivet af NaturBornholm og Bornholms Regionskommune, så der er masser af fagkunskab og økundskab bag denne bog, der er udnævnt som den bedste nye bog til steder på Bornholm.  Bogen har sit helt eget websted: 367ture.dk , hvor man kan se alle stederne, inkl. GPS oplysninger (klik og se stedet på kort)  i digital udgave.

NaturBornholm.dk (Bornholms oplevelsescenter)
De bedste og mest omfangsrige beskrivelser af Bornholms biologi, geologi og kultur, fra øens officielle oplevelsescenter.

Vejrudsigt – den aktuelle: DMI – Bornholm


God tur

Bedste vandrehilsner
Frits Ahlefeldt – BornholmRundt.dk

(Personligt site FritsAhlefeldt.dk )

Frits Ahlefeldt – 2026

BornholmRundt er også på mit website: Vandreruter.dk Sammen med et overblik over en masse andre vandreruter i Danmark