Guides til Bornholms kyststier

Tekst og illustration af Frits Ahlefeldt, Bornholmrundt.dk – Opdateret. 2026

illustration of hiker with digital map
Der findes flere forskellige apps og kortløsninger til Bornholm Rundt langs kyststien

Flere af de store internationale apps som OutdoorActive og Trails har kyststien rundt om Bornholm med i deres app.

(Der er ingen officiel app til Bornholms kyststi i 2026)


OutdoorActive.com – Bornholm Rundt

Både gratis og betalingsversion – OutdoorActive er en af verdens største trail apps. Og så er den fra Europa (Tysk)

Avanceret international app, tracking og kort, Open Street map, Topografiske og satellit kort off-line adgang Gps placering, gruppe-funktioner,  Avancerede tracking funktioner – Sociale medie og delings- funktioner

Direkte link til OutdoorActive.com: Med uret Bornholm Rundt

Selve OutdoorActive appen kan bruges i resten af Danmark også (Dansk vandrelaug lægger blandt andre deres stier op i den)

Og man kan bruge den i resten af verden, så når man har den, har man kort og adgang til rigtig mange vandrestier herhjemme og i udlandet – uden at skulle downloade og sætte sig ind i nye apps. For at bruge kortene skal man have OutdoorActive app. (Både iphone og Android)


AllTrails.com – Bornholm rundt

Alltrails.com er også en stor trail app (USA) som kan ca. det samme som OutdoorActive app (over), og som også har Bornholms kyststi på, uploaded af brugere i flere versioner. Her er en med god rating. (Kræver alltrails app)

Se AllTrails.com – Bornholm Rundt


Papirguide fra Bornholm.info se online eller print ud

Er man mere til udprintede kort har Turistkontoret på Bornholm kort og guide til Bornholms kyststi, som både kan læses online og printes ud: Se guiden her på Bornholm.info


Guidebogen Bornholms kyststier – link til køb hos Bornholm.info

Kyststier på Bornholm er den officielle papir-guidebog til kyststien rundt om Bornholm. (60 sider – 75Dk.kr.)

Kyststier på Bornholm kan købes rundt i turistinformationerne på Bornholm og i boghandlere, og på nettet.


Folde ud kort 1:50.000 til Bornholms kyststi fra svenske calazo

I mange friluftsbutikker (Eventyrsport.dk – Friluftsland.dk m.fl.) kan man også købe det solide outdoorkort over Bornholm i 1:50.000 med Bornholm rundt tegnet ind. (Og topografi, byer m.m.)

Køb kortet over Bornholm rundt online direkte på Calazo.dk her